Vedtægter for Biobrændselsforeningen
§1
Navn og hjemsted
1.1 Biobrændselsforeningen.
1.2 Foreningen har hjemsted i Danmark
§2
Formål
2.1 Foreningen skal virke for fremme af branchens vilkår, dens omdømme og medlemmernes og branchens interesser.
2.2 Foreningen skal tilstræbe at være branchens samlingspunkt og talerør.
2.3 Foreningen skal tage initiativ til aktiviteter til støtte for medlemmerne.
2.4 Foreningen skal arbejde for en professionalisering af branchen.
2.5 Foreningen skal generelt arbejde for at fremme anvendelse af biobrændsel som en vedvarende, miljøvenlig og CO 2-neutral energikilde.
2.6 Foreningen skal arbejde for en standardisering af produkternes kvalitet samt en logo- eller mærkningsordning, der garanterer den vedtagne kvalitet og dermed skaber tryghed for forbrugerne. 2.7. Foreningen er uden politisk standpunkt.
§3
Betingelser for medlemskab
3.1. I foreningen kan optages virksomheder med dansk CVR nummer, som afsætter biobrændsel i Danmark eller som har direkte relation til branchen. Bortfald af et medlems CVR nummer betragtes som udmeldelse. Er en medlems virksomhed under konkurs bortfalder medlemskabet. Hvis virksomheden rekonstrueres ned samme CVR-nummer, reetableres medlemskabet uden indbetaling af nyt indmeldelsesgebyr. I tilfælde af kontingentrestancer er §11.4 er gældende.
3.2 Bestyrelsen kan indstille til generalforsamlingen at optage virksomheder eller personer, som ikke falder Ind under 3.1.
3.3 Foreningens medlemmer er ansvarlige for, at foreningens sekretariat til enhver tider i besiddelse af medlemmets gyldige email adresse.
3.4 Foreningens medlemmer skal i deres daglige virke bakke op omforeningens arbejde. Det er således et krav for medlemskab, at medlemmerne tilslutter sig foreningens mærkningsordninger vedr. kvaliteten af biobrændselsprodukter som omtalt under 2.6
3.5 Udmeldelse skal ske skriftligt til et af bestyrelsens medlemmer og bekræftes af sekretariatet.
§4
Generalforsamling
4.1 Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
4.2 Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af maj måned, og dagsordenen skal som minimum omfatte følgende punkter: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse 4. Godkendelse af budget samt fastsættelse af kontingent og indmeldelsesgebyr 5. Valg af bestyrelse og suppleanter 6 Valg af revisor og revisorsuppleant 7. Indkomne forslag 8. Eventuelt
4.3 Indkaldelse til generalforsamlingen skal foretages ned mindst 4 ugers varsel ved e-mail til medlemmerne. 4.4 Indkomne forslag skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.
4.5 Ekstraordinær generalforsamling afholdes på bestyrelsens foranledning eller efter skriftlig anmodning til formanden fra mindst 1/4 af samtlige medlemmer.
4.6 På en ekstraordinær generalforsamling kan kun behandles de(t) forslag. som har foranlediget dens indkaldelse, og som fremgår af skriftlig indkaldelse.
4.7 Beslutninger på en generalforsamling træffes ved simpelt flertal. Dog gælder følgende regler for vedtægtsændringer: 1. Såfremt den samlede bestyrelse går ind for vedtægtsforslaget. kræves kun simpelt flertal af de fremmødte på generalforsamlingen. 2. Går bestyrelsen ikke fuldtalligt ind for forslaget, kræves det, at mindst 2/3 af de afgivne stemmer afgives for vedtægtsændringen.
4.8 Hvert medlem har en stemme, som afgives ved personligt fremmøde. Stemme kan afgives gennem skriftlig fuldmagt meddelt et andet af foreningens medlemmer.
4.9 Sekretariatet fører protokol over forhandlingerne på generalforsamlingen. Protokollen underskrives af bestyrelsen og dirigenten. Protokollen bringes på Foreningens hjemmeside under sektionen “Kun for medlemmer”
§5
Bestyrelsen
5.1 Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer.
5.2 Bestyrelsens medlemmer vælges på generalforsamlingen for en periode på 2 år. Suppleanter, som er indtrådt i bestyrelsen følger det afgående medlems valgperiode. 2 Suppleanter, 1 revisor og 1 revisorsuppleant vælges hvert år. Genvalg kan finde sted.
5.3 Medlemskab af bestyrelsen er personligt og det er en forudsætning, at medlemmet i hele perioden repræsenterer en virksomhed der opfylder betingelsen for medlemskab af foreningen.
5.4 Udtræder et medlem af bestyrelsen, før valgperioden er udløbet, overtages pladsen af suppleanten. Fratræder formanden før valgperioden er udløbet, overtages formands pladsen af næstformanden.
5.5 Bestyrelsen konstituerer sig umiddelbart efter generalforsamlingen og vælger såvel formand som næstformand.
5.6 Bestyrelsen holder møde, så ofte formanden eller 3 medlemmer ønsker det.
5.7 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når 4 medlemmer af bestyrelsen er til stede.
5.8 Formanden, eller i dennes forfald næstformanden, leder bestyrelsesmøderne.
5.9 Beslutningerne træffes ved simpelt flertal, tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
5.10 Bestyrelsen er berettiget til at nedsætte underudvalg i det omfang. den finder det nødvendigt.
5.11 Der ydes ikke bestyrelseshonorar.
5.12 Over for forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres protokol, der underskrives af saglige tilstedeværende medlemmer.
5.13 Bestyrelsen indkalder medlemmerne til mindst 1-2 årlige medlemsmøder. hvoraf det ene kan finde sted i forbindelse med generalforsamlingen. På medlemsmøderne redegør bestyrelsen for aktuelle sagsområder. Indkaldelse til medlemsmøder skal ske ned mindst 14 dages varsel. Der udarbejdes referat fra møderne. Referatet bringes på Foreningens hjemmeside under sektionen “Kun for medlemmer”.
5.14 Bestyrelsen udarbejder selv sin forretningsorden, som underskrives af bestyrelsens medlemmer.
§6
Sekretariat
6.1 Foreningens sekretariatsarbejde, inklusive den regnskabsmæssige administration, varetages af et sekretariat udpeget af bestyrelsen 6.2 Sekretariatets udgifter betales af foreningen.
§7
Indmeldelsesgebyr og kontingent
7.1 Kontingentet og indmeldelsesgebyr for det efterfølgende år fastsættes på den ordinære generalforsamling 7.2 Kontingent opkræves af foreningens sekretariat og/eller bestyrelse. 7.3 Medlemmer, der udtræder af foreningen, har intet krav på foreningens formue eller refusion af kontingent/indmeldelsesgebyr.
§8
Tegning
8.1 Foreningen tegnes af formanden og et bestyrelses medlem eller af næstformanden og to bestyrelsesmedlemmer i forening.
§9
Hæftelse
9.1 Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser ned sin formue. Der påhviler ikke foreningens bestyrelse eller medlemmer nogen personlig hæftelse. 410
Regnskabet 10.1 Regnskabsåret laber fra den 1. januar til 31. december. Regnskabet revideres af den af generalforsamlingen valgte revisor senest den 1. april. Det reviderede og underskrevne regnskab forelægges bestyrelsen til underskrift umiddelbart derefter.
§11
Eksklusion
11.1 Bestyrelsen kan foreløbig ekskludere et medlem af foreningen, hvis medlemmet ikke længere er værdigt til at være medlem. Endelig eksklusion kan kun ske ved skriftlig afstemning på generalforsamlingen ned 2/3 flertal af de afgivne stemmer.
11.2 Det pågældende medlem har ret til at deltage i forhandlingen på generalforsamlingen og her tale sin sag.
11.3 Et udelukket medlem har intet krav på foreningen, dens formue eller øvrige ejendele. Generalforsamlingens beslutning om udelukkelse kan ikke indbringes for domstolene.
11.4 Er et forfaldent kontingent trods påkrav ikke betalt ekskluderes medlemmet uden hensyn til 11.1. Medlemmet informeres herom på mail.
§12
Opløsning
12.1 Foreningen kan opløses efter de for vedtægtsændringer gældende regler.
12.2 I tilfælde af opløsning træffer generalforsamlingen afgørelse omanvendelse af foreningens formue.
Vedtaget på generalforsamlingen den 21. maj 2014