Om biobrændsel
Om biobrændsel
Fremstilling af træpiller og -briketter ræpiller og træbriketter fremstilles primært af affald fra træindustrien i form af spåner og savsmuld. Inden træet kan presses til piller, skal det findeles i en hammermølle. Herefter varmes det op til ca. 70 grader, og det betyder at træets indhold af lignin frigives. Når træmassen efterfølgende presses til piller eller briketter fungerer ligninet som en slags lim, der binder pillerne/briketterne sammen.
De færdige piller/briketter består således af rene råvarer uden nogen form for tilsætningsstoffer. ræpiller og træbriketter er et CO2-neutralt brændstof, dvs. det bidrager ikke til drivhuseffekten. Piller/briketter afgiver nøjagtig den mængde CO2, som træet oprindeligt har optaget i skoven -eller den samme mængde CO2, som træet vil afgive, hvis det får lov til at ligge og rådne på skovbunden. Derfor er piller og briketter et godt og miljørigtigt alternativ til fossile brændstoffer som f.eks. olie, gas og kul.
Folder med svar om biomasse
Dansk Fjernvarme og Dansk Energi har i fællesskab udgivet folderen “Biomasse til energi”.
Den miljørigtige top optænding.
Læg brændet tæt i bunden af ovnen. Ovenpå lægges pindebrænde eller optændingsmateriale. I mellem optændingsmaterialet lægges en tændblok eller lign. Antænd i toppen og lad flammerne arbejde sig oppefra og ned som et stearinlys.
Brug kun tørt træ.
Vådt træ ryger, vådt træ giver dårlig brændsels økonomi. Fyr aldrig med affald, reklamer eller andet behandlet træ.
Sørg for rigelig luft til forbrændingen. Under optænding holdes fuldluft i ca. 5 min. juster derefter til meget luft i toppen. Se om der er lyse og levende flammer.
Tjek at røgen er næsten usynlig.
Gå udenfor og se på røgen, en god optænding er næsten usynlig og lugtfri. Husk at tørt træ, kløvet i små stykker, er bedst for dig og din nabo.
Opbevaring
Træpiller og træbriketter skal opbevares tørt og adskilt fra fyret. For at holde fugt og støv inde, er det vigtigt, at emballagen først brydes ved anvendelsen.